top of page

Den Danske Strygerkonkurrence

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er protektor for Den Danske Strygerkonkurrence, som afholdes i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole.

 

Den Danske Strygerkonkurrence (DDS) er skabt for at fremme og støtte de unge strygertalenter under 30 år og forberede dem på en karriere som professionelle musikere. Konkurrencen er et væsentligt bidrag til uddannelsen af elitestrygere og den kommende generation af solister, og den indgår som en naturlig forberedelse til internationale konkurrencer. DDS skal endvidere sikre en styrkelse af danske strygeres konkurrenceevne i den stadigt skærpede internationale konkurrence om ansættelse i et dansk eller udenlandsk symfoniorkester.

 

DDS arrangeres i samarbejde med landets musikkonservatorier, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium. Aarhus Symfoniorkester er værtsorkester og producent for konkurrencen. Konkurrencen blev etableret i 2001 under navnet Den Danske Violinkonkurrence, men skiftede i 2005 navn til Den Danske Strygerkonkurrencen, for at give alle strygere også bratschister, cellister og kontrabassister mulighed for at deltage i konkurrencen.

 

Konkurrencen har tre runder, de to første er indledende, og den tredje er afsluttende finalekoncert, hvor de fire finalister akkompagneres af Aarhus Symfoniorkester i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Alle tre runder er offentlige. Konkurrenceprogrammet kræves fremført udenad, bortset fra sonater med klaver og det nye værk i 2. runde, som kan fremføres med noder.

Den Danske Strygerkonkurrence

Konkurrencen 2022

Den Danske Strygerkonkurrence 2022 er nu afsluttet med en meget vellykket og velbesøgt finalekoncert den 1. oktober i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus, hvor de fire finalister blev akkompagneret af Aarhus Symfoniorkester under ledelse af Tecwyn Evans.

Vinder af DDS 2022 blev Magdalena Anna Heinz, som modtager 50.000 kr. og en koncert med Aarhus Symfoniorkester. Magdalena var også publikums vinder, så hun modtager også publikumsprisen på 10.000 kr. doneret af Solistforeningen.

Kaya Kato Møller modtager anden prisen på 30.000 kr. doneret af Jacob Gades Legat. Kaya modtager desuden Aarhus Symfoniorkesters pris på 5.000 kr. doneret af orkestrets medlemmer.

3. prisen på 20.000 kr. modtager Antonia Sayako Noda Fuglsang og fjerdeprisen på 10.000 kr. går til Annissa K. Gybel.   

 

Programmet for finalekoncerten var:

Dirigent

Tecwyn Evans

Finalister

Annissa K. Gybel*, violin

Magdalene Anna Heinz**, violin

Kaya Kato Møller*, violin

Antonia Sayako Noda Fuglsang*, violin

Værker

J. Sibelius: Violinkoncert (1. sats)

P. I. Tjaikovskij:  Violinkoncert (1. sats)

Finaleprogram
DDS2022

DDS2022

Vis
bottom of page